2 dages retreat med fokus på forløsning af de følelsesmæssige traumer bag fysiske symptomer. 

 

Hvad nu hvis dine symptomer prøver at fortælle dig noget?

Hvad nu hvis dine symptomer ikke er tegn på at der er noget “galt” med dig, men i stedet for et tegn på at din krop prøver at hjælpe dig med noget?

Som psykosomatiske terapeuter arbejder vi ud fra, at der er følelsesmæssisge årsager bag symptomer, fordi din krop prøver at håndtere gamle traumer. 

Faktisk  kommer mange symptomer, når der sker gode, positive forandringer i dit liv (vi kalder det en regenerationstrigger), men når de er slemme eller bliver ved med at være der, kan det være fordi at der ligger nogle dybere traumer bag, som din krop har svært ved at bearbejde på egen hånd. 

Og derfor skal vi give den en hjælpende hånd. Ved at lytte til hvad din krop prøver at fortælle dig, og bearbejde de underliggende traumer, hjælper vi kroppen med at give slip på symptomerne.

  






Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Nadia Zarling (@nadia.zarling) den

Det er et retreat særligt til dig, der lever med symptomer


  • Måske har du haft dem i lang tid. 
  • Måske har du fået at vide, at der ikke er noget at gøre ved dine symptomer
  • Måske har du “prøvet alt” uden effekt. 
  • Måske har du symptomer, som din læge ikke kan diagnosticere (vi kan nemlig arbejde med symptomer, uanset om de er diagnosticerede eller ej).
  • Uanset hvad vil du gerne arbejde med dem, og er klar til at få bearbejdet de følelser, der hænger sammen med dem.



Det gør vi ved at forløser de følelsesmæssige årsager bag dine symptomer. Derfor skal vi på retreatet arbejde med:

  • At få mere accept af dine symptomer (lyder måske paradoksalt, men det er faktisk rigtig vigtigt)
  • Hvordan følelser kan være årsagen bag fysiske symptomer
  • Hvor du er i din helingsproces
  • Hvad der aktiverer dine symptomer.
  • At forløse dybereliggende traumer
  • At lære teknikker til at forløse følelser i din egen hverdag. 
  • At lave en terapiplan, så du integrerer det, du har lært, i dit liv. 

Vi arbejder for at du kan tage det her med dig hjem: 

 

  • Indsigterne fra din krop, som kan hjælpe dig med at skabe et bedre liv. 
  • En plan for hvordan du integrerer indsigterne i dit liv. 
  • Følelsesforløsende teknikker, du selv kan bruge
  • Et netværk af ligesindede, du kan sparre med, hvis du får brug for det. 

 

 

 

 

 

Vi bruger følelsesforløsende teknikker, der arbejder på et biologisk plan


Når vi arbejder med følelser bag fysiske symptomer, er det nogle gange nok at få nogle indsigter. Men ofte skal der mere dybdegående terapeutiske værktøjer til, og her er samtale og kognitiv behandling ikke altid nok. Sagen er nemlig, at de følelser, der manifesterer sig i kroppen, er lagret på et dybt plan, som vi ikke altid kan nå frem til ved at tale om det. 

Derfor bruger vi særlige terapeutiske værktøjer, der er udviklet til at forløse følelser helt ned på et cellulært plan, så  det har den størst mulige effekt på din krop. 

Det kræver, at du er villig til at se og mærke nogle af de følelser, der normalt kan være svære. Bare rolig, det er vi vant til, og det er derfor vi er der, for at holde spacet for at du kan transformere dem. 

Det her får du med.

    •  2 dages skønt ophold med os
        • En gruppe af andre ligesindende, der er klar til at arbejde med sig selv (det plejer at give virkeligt fantastiske, dybe rum.
        • Dybdegående traumearbejde

  • Smuk natur og havbad (hvis du har lyst)
  • Dans og meditation
  • Virkelig lækker, økologisk og vegetarisk mad fra Mad og Nærvær
  • Undervisning og materiale online, som du kan bruge både før og efter retreatet til at integrere teknikkerne i dit eget liv.


Det praktiske: 


Hvornår? Vi mødes på Møn den 28. marts 2020 klokken 10.00. til den 29. marts 2020 klokken 16.00 (sommertid)

Hvor meget?  2.500 kroner (OBS: opdateret pris!)  for delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse: 200 kr.)

Hvor? Strandgården Møn, Bundgarnet 45, 4780 Stege

Hvem? Vi bliver maks 12 deltagere.

Transport: Lad os vide, hvis du kommer med offentlig transport. Så kan vi hente dig ved busstoppestedet. 

Mad: Vi kommer til at få rigtig lækker, vegetarisk og økologisk mad fra Betina fra Mad og Nærvær. Bare det i sig selv bliver for lækkert (har du særlige madbehov, så skriv til os på forhånd, så vi kan tilpasse det). 

 

Vigtigt: Vi henviser altid til at du får og følger rådgivning fra egen læge. 

Vi vil gerne vide det, hvis du indtager medicin, har hjerteproblemer  eller psykiske diagnoser. 

IMG_9746_0.jpg

Nadia Zarling (primær underviser) er psykoterapeut med speciale i psykosomatik (METAsundhed) og traumeforløsning. Hun er forfatter til bogen “Kroppen Giver Mening” og hendes drøm er at udbrede kendskabet til psykosomatik så flere kan have gavn af det.

Hun bruger selv vedvarende de redskaber, hun arbejder med, og arbejder radikalt med at lytte til sit hjerte og sin krop, og forløse sine egne traumer.

Hun bor på møn, er inkarneret feminist og elsker vinterbadning, litteratur, tacos og balkanmusik.

Mika Røsholt (gæsteunderviser) er psykoterapeut med speciale i psykosomatik (Metasundhed) og traumeforløsning.

Hun har I mange år arbejdet med sig selv efter en katastrofal trafikulykke. Hun har siddet i kørestol og lært at gå og sågar løbe igen. Smerter I kroppen har været et fast del af hendes hverdag, som har været grundstenen for hendes eget traumeforløsende arbejde og metoderne integreres i hendes daglige arbejde med klienter.

Mika elsker at bevæge sig gerne i vand, nyder at se kærlighedsfilm, det bedste hun ved er at grine helt dybt indefra og hun tror på at lyset findes også i den værste smerte.
Mika er tidligere folkeskolelærer og har altid haft et stort hjerte for og fundet motivation i arbejdet med mennesker. 
unnamed-6.jpg

Mød Betina fra Mad og Nærvær, der skal lave lækker mad til os: 

 

Du kan tro, at jeg glæder mig til at servere lækre, velsmagende måltider for dig. Der er intet, der står mit hjerte mere nært end at forkæle dig med nærende og smuk mad, mens du fordyber dig i din egen rejse.

Det giver så meget mening for mig, at du kan fokusere fuldt ud på dig og samtidigt lade dig forkæle af mad, der nærer både sanser, celler og sjæl. Jeg garanterer dig for, at det bliver både sprødt, sødt, salt og vildt velsmagende grøn mad.

69474665_377618693130817_5928460585506177024_o.jpg

 

 

 

Har du nogen spørgsmål, så skriv til os her. 

Tak for din besked <3 Vi svarer hurtigst muligt.

Spørgsmål og svar

Hvordan fungerer det at være i en gruppe?

For nogle (læs: mange) kan det være grænseoverskridende at deltage i en gruppe.

Og særligt en terapeutisk en af slagsen.

Men der er en grund til at vi arbejder med grupper, og det er, at der sker nogle ret vilde ting i grupper.

Du bliver en del af et fællesskab, for nej, selvom det godt kan føles som om du sidder alene med en masse ting, eller er ved at blive underlig, så er der mange mennesker, der tænker i samme baner som dig, og det er ret fantastisk at mærke. Når vi kommer så tæt på hinanden giver det plads til en helt speciel dybde i snakken.

Du kan spejle dig og udvikle dig af at høre de andres historier en kæmpe del af terapien og læreprocessen kommer gennem at høre og spejle dig i de andres historier, udvikling og beslutninger, og det at den er indirekte gør den ikke mindre kraftfuld, tværtimod.

Det kan føles grænseoverskridende at dele om dig selv i gruppen, men netop den intense energi, det skaber, giver endnu vildere transformation. At dele noget i en gruppe aktiverer nogle urinstinker. Frygten for at blive udstødt, for eksempel, og det er ikke mærkeligt at mange mennesker har modstand på det. Men det er også en af grundende til at det netop kan skabe en meget større transformation end du havde regnet med at dele det i en gruppe: energien er intens, du bliver støttet fuldstædngit, og du har et trygt rum at udfylde dig i - som kan give dig fornyet styrke i dine relationer ude i "din virkelighed".

Du skal vide, at det er helt op til dig, hvor meget du deler i gruppen - og det er ikke altid noget du kan beslutte på forhånd, nogle gange skal du mærke gruppen for at føle hvad der er rigtigt for dig. Du skal dog også vide at de terapeutiske redskaber vi arbejder med, ikke er afhængige af at vi skal kende hele historien, og vi kan godt arbejde med følelser, selvom du ikke har sagt dem højt.

Du kan få endnu flere tilbagemeldinger og inspiration, hvis du ønsker det. Mika og jeg er facilitatorer og terapeuter. Ikke eksperter. Du er selv eksperten over dit eget liv. Og nogle gange er det dejligt at få nogle tilbagemeldinger på nogle svære spørgsmål. Her er det gulv værd at have en her gruppe til at give de tilbagemeldinger, så du selv kan vælge det ud, der giver mening for dig. 

 

Kommer vi til at være i en gruppe på Retreatet?

Vi kommer på retreatet til at have størstedelen af tiden sammen som gruppe, hvor vi også kommer til at lave en del øvelser.

Der vil være fritid hvor det er helt valgfrit, om du er en del af gruppen eller ej - og der er helt forståelse for at være introvert (det er jeg i hvert fald selv, og kan godt have brug for at trække mig).

Hvis du har det sådan, vil vi anbefale, at du måske booker et enkeltværelse, du kan trække dig tilbage til. Alternativt kan du også bruge stranden og al den skønne natur, der er i nærheden.

 

Hvilke typer symptomer er der tale om?

Der er åbent for alle typer af symptomer, og vi plejer at have en del forskellige med. Vi kommer til at have lidt fokus på fysiske symptomer, men hvis de primære symptomer er følelsesmæssige, kan vi sagtens. arbejde med dem på samme måde. 

Det kunne for eksempel være: 
  • forstoppelse
  • hjerteflimmer
  • låst vejrtrækning
  • vedvarende spændinger i skuldrene
  • hovedpine/migræne
  • smerter i hoften
  • Gigt
  • Psoriasis
  • Menstruationssmerter

Det kan altså være alt muligt, og det behøver ikke at være alvorlige symptomer, men vi arbejder ud fra at symptomerne fortæller os noget vigtigt om hvad der foregår følelsesmæssigt i vores liv. 

 

Er det muligt at betale i rater?

Ja, det er muligt at betale i 4 rater lige nu. Har du brug for flere, så kontakt os <3. 

Skal jeg arbejde med fysiske symptomer for at komme med på retreatet? Eller må det gerne være følelsesmæssige udfordringer?

Du vælger selv hvad der er vigtigst for dig at arbejde med lige nu. Hvis du vil arbejde med følelser kun, kommer du bare til at høre lidt med når vi også snakker om sammenhængen mellem krop og sind, og det kan måske også give dig nogle indsigter. 

Hvorfor arbejde med traumer?

Traumer er det, der har sat sig i din krop og cellers hukommelse, og som kommer til udtryk som en række former for ubalancer - følelsesmæssige og fysiske symptomer. At arbejde med de biologiske traumer er den direkte vej til at omkode dit system og din krop til at reagere anderledes, til at skabe nye celler på nye måder, til at bryde de overbevisninger, og erfaringer, som du har samlet op, og som ikke tjener dig i dag. Og det er den vildeste måde at skabe forandring i dit liv!

 

Jeg er altså ikke sikker på at jeg har traumer.

Det har vi allesammen. Traumer er øjeblikke hvor du har oplevet at være truet på din overlevelse. Måske har du ikke oplevet det sådan for alvor i dit liv, men der sidde alligevel mange traumer fra meget tidligere tidspunkter. I snit har vi hver især 3000-5000 traumer (uden at vi nødvendigvis overhovedet er bevidste om dem). Symptomer, ubehag, stress, triggere er alt sammen tegn på dem. 

Hvad nu hvis jeg ikke kan huske så godt?

Bare rolig, du behøver ikke at kunne huske traumerne bevidst lige nu. De teknikker vi arbejder med, er lavet til at få dig det rigtige sted hen. Din krop kan nemlig godt huske det - ellers ville den ikke reagere som den gør. 

Er det meget ubehageligt at arbejde med traumer?

Ja, det kan du tro. Vi kommer jo ind i nogle ting, din krop har været virkelig bange for, og vi konfronterer dem, det betyder at du virkelig kommer i kontakt med noget ubehag. Men: vi besøger de steder for at forløse følelsen, og det betyder at ubehaget vil falde drastisk og du vil mærke en fuldstændig vidunderlig fred, og lethed i dit liv over at slippe det gamle lort. 

 

Jeg kender allerede til følelsesforløsning eller METAsundhed - er retreatet også til mig?

Som udgangspunktet er retreatet meget praktisk orienteret: dvs. vi har ikke fokus på at du skal lære teknikkerne og teorierne bag, men mere at vi bruger dem sammen til at forløse nogle dybere traumer end vi ville kunne på egen hånd. 

 

Hvor alvorlige symptomer taler vi om?

Du må komme med lige de symptomer, du har, store og små. De behøver ikke at være alvorlige. Men de må gerne. At lære at arbejde med dine symptomer er en stærk proces, uanset hvilke symptomer, du har. 

 

Hvad er forskellen på grundkursus og retreat?

På grundkurset i METAsundhed lærer du teorien bag METASundhed. På retreatet Heling Indefra er vi mere praksisorienterede. Du får stadig adgang til en masse teori (gennem onlineforløbet), men når vi er der har vi fokus på at forløse dine traumer sammen i gruppen. 

 

Lærer jeg noget nyt som jeg ikke kan læse mig til?

At forløse traumer kan du læse masse OM, men at gøre det i praksis kan du ikke læse dig til. Det er her vi gør arbejdet, go vi gør det sammen.