Logo 1 violet

Det er tid til at lytte efter.


Heling Indefra er en invitation til at lave en aftale med din krop.  

En aftale om at lytte efter. 

Om at mærke, hvor du egentlig ikke har været tro mod dig selv. 

En aftale om at leve i den integritet, den (og du) har savnet.

Din krop prøver nemlig at fortælle dig noget.


Du er færdig med at stile efter sundhed  uden at være tro mod dig selv. 

  • Lade andre sige eller styre, hvad du skal gøre for at få det bedre. 
  • Lade dine gamle traumer og mønstre dominere dit liv.
  • Kontrollere din sundhed, hvad du spiser, drikker, og hvordan du bevæger dig ned til mindste detalje.
  • Undertrykke din egen indre visdom.

Du ved godt, at heling kræver, at du selv tager ansvar.

Og du ved at: 

  • Der ikke er nogen, der kan “gøre arbejdet for dig”.
  • Heling ikke er en lineær proces.
  • Du allerede er hel, og præcis som du skal være, og at dette er processen til at komme i kontakt med det.


Du er klar til at tage heling til det næste niveau.

 

Være fuldstændig tro mod dig selv. 

Konfrontere og forløse de blokereringer, der forstyrrer,

Og vil mærke, hvad der er sandt for dig. 

 

Forstærk din helingsproces og lær at passe på dig selv på et helt nyt niveau med forløbet Heling Indefra.

På forløbet får du hjælp til at:

  • Få indblik i sammenhængen mellem krop og sind.
  • Finde og forløse den følelsemæssige årsag bag dit symptom. 
  • Skabe de optimale betingelser for, at din krop kan bruge sine egne selvhelbredende kræfter. 
  • Få en dybere forståelse af, hvordan følelsemæssige traumer sætter sig i din krop. 
  • Du lærer teknikker til at arbejde med dine følelser på en helt vild måde ved at bruge kroppen - fremfor bare at snakke om dem. Så du rent faktisk rykker dig og skaber nye mønstre, der gavner dig på alle planer.
  • Få en dyb fornemmelse af sammehæng og meningsfuldhed i dit liv - og lærer virkelig at bruge din krop til at navigere efter, hvad der er sandt for dig. 
  • lærer at passe på dig selv på et helt andet niveau. og stole på det, der er rigtigt for dig. 

Forestil dig at: 

 

--> Du har sundhed på et helt andet plan i dit liv - uden stramme regler og restriktioner.

--> Du har fundet en meningsfuld følelsesmæssig årsag til dine symptomer, og har lært at få det bedste ud af det.

--> Dine symptomer er formindskede eller helt væk.

--> Du har effektive redskaber til at forløse ubehagelige følelser og til at forstå fysiske symptomer på egen hånd.

--> Du har en dyb og konstruktiv kommunikation med din krop, og er dermed i meget bedre kontakt med dig selv, og hvad der er rigtigt for dig i dit liv. 

--> Du sover godt om natten, uden plagende worst-case scenarier. 

--> Du tænker mere positivt helt automatisk, uden at skulle forcere det, fordi du også godt tør konfrontere de farlige eller smertefulde følelser.

--> Du har ro i maven, fordi du har lagt en meningsfuld, fuldendt og holistisk plan over, hvad du skal gøre for dit helbred, som passer til lige netop dine ressourcer.

I forløbet Heling Indefra får du 8 moduler, der hjælper dig med at sætte gang i din helingsproces.

Modul 1: Læg fundamentet for heling. 

Her lærer du det grundlæggende fundament for, hvad der skal til for at hele, samt nogle tricks til hvad der er vigtigt, at du gør, uanset hvad du fejler - men særligt hvis du har intense symptomer. 

Modul 2: Få fred med dit symptom

På modul 2 lærer du at forløse dine egne følelser og bearbejde dem på egen hånd. Vi starter med at arbejde med at få fred med dit symptom,  så du får din livskvalitet tilbage. 

Modul 3: Find den følelsesmæssige årsag bag dit symptom

Her kommer du til at lære, hvordan du finder den følelsesmæssige årsag bag dit symptom. Du får adgang til et symptombiblioteket, hvor der allerede ligger en del symptomer, og er dit der ikke endnu, kan du spørge om det på vores LIVE sparring. 

Modul 4: Forstå hvor du er i din helbredelsesproces, og hvad du kan gøre for at forkorte den. 

Her kommer du til at lære, hvordan en helbredelsesproces foregår, og hvad du kan gøre for at støtte bedst muligt op om den proces.

Modul 5: Forløs årsagen på dybest mulig plan

 Her går vi dybere i arbejdet med at forløse den årsag, du har fundet ind til, så godt vi kan, og det gør vi både kropsligt, følelsesmæssigt og rationelt. 

Modul 6: Lav en holistisk terapiplan

Her finder vi ind til, hvad det er for en læring, du skal have fra dit symptom, og hvordan du laver en plan, der understøtter den læring, 

Modul 7: Find gaven.

Her arbejder vi med at finde ind til den dybere indsigt, der kan hjælpe din krop med at give slip på symptomet, og som samtidig er en vigtig del af din proces. 

Modul 8: Skab METAsundhed og et stærkt helbred på længere sigt. 

Her afslutter vi med at snakke om, hvordan du fortsætter med at hele din krop indefra og skabe bæredygtig indre og ydre sundhed. 

Det praktiske: 


Hvor?  Alt foregå online.

Hvornår? Når som helst - du kan gå i gang med forløbet med det samme.

 

Pris: 1.800 kroner. 


Nadia Zarling er mit navn.

Jeg er psykoterapeut med speciale i psykosomatik (METAsundhed) og traumeforløsning. 

Jeg tror på at heling sker, når vi lytter til os selv.

At kroppen visker, hvad vi har brug for for at være hele igen.

 

Jeg bruger selv vedvarende de redskaber, jeg arbejder med, og arbejder radikalt med at lytte til mit hjerte og min krop, og forløse mine egne traumer.

Jeg bor på møn, er inkarneret feminist og elsker vinterbadning, litteratur, tacos og balkanmusik.

DSC03980

Har du nogen spørgsmål, så skriv til os her. 

Tak for din besked <3 Vi svarer hurtigst muligt.

"Jeg kan på det varmeste anbefale, at du giver dig selv den gave at være med på et forløb hos Nadia. du vil være i trygge og kyndige hænder."

"Da jeg meldte mig til Heling indefra LIVE i august 2018, var jeg egentlig bare nysgerrig efter at høre mere om Metasundhed. Jeg følte mig tiltrukket af Nadias måde at kommunikere på. Udogmatisk, nede på jorden, åben og undersøgende. Men jeg havde ikke de store forventninger til den terapeutiske del, allerede pga. deltagerantallet. 

Der tog jeg HELT fejl. Allerede første gang skulle vi finde et symptom, vi ville arbejde med for at finde den bagvedliggende årsag. Efter lidt tøven valgte jeg at give den en skalle og arbejde med min angst-/søvnproblematik. Efter et par øvegange kom jeg tilbage til en indlæggelse som baby, oplevede den meget konkret og fik kontakt til de følelser, den havde forårsaget. Noget mange, mange timer ved (dygtige) psykologer ikke havde formået. Lettelsen var enorm. Lige efter kørte jeg alene i bil sydpå. Totalt i flow. Alting var nemt.

Følelsen af total isolation var erstattet af en følelse af samhørighed og tillid. En fuldstændig ubeskrivelig oplevelse.

Nadia er og kan noget ganske særligt. Trods sit blide væsen er hun stærk og kompetent, når hun guider dig ind til kerneproblemet.

Det kan godt være skræmmende. Det kræver mod og vedholdenhed, men det er umagen værd. Det samme gælder for det med at dele i en gruppe. Gruppen var omsorgsfuld og støttende. Og faktisk var det min første øvelsesmakker, der nævnte ordet isolation og ledte mig på sporet af, hvad jeg skulle arbejde med…Jeg kan slet ikke vente med at komme i gang igen – håber vi ses.

"Jeg kan mærke, at når du har givet din Meta fortolkning af et symptom, så bliver jeg glad og lettet. Jeg fornemmer, at jeg stille og roligt får mere tillid til min krop, og hvad den gør for mig.

Du har været virkelig skarp og virkelig god til at svare på spørgsmål via mail og i facebook gruppen. Det er så fantastisk, at læse det du skriver. Det giver god mening, og det er spændende.

"Jeg har det sidste år haft smerter i kroppen og haft svært ved at finde ud af, hvad de bagvedliggende problemstillinger var. Jeg vidste godt, at det var udløst af stress, men uden rigtig at kunne sætte fingeren på. Jeg har prøvet altmuligt, og det har også hjulpet, men ikke nok. 
 
Jeg faldt over Nadia Zarling på Instagram, skrev lidt sammen med hende og meldte mig til hendes kursus, og allerede da jeg fik de første gode råd, kunne jeg mærke en effekt på min egen krop. 
Jeg kunne mærke fysisk, hvor helt konkrete oplevelser, følelsesmæssige traumer, personer havde sat sig i min krop.  
Det der rykkede for mig var øvelserne og visualiseringernes evne til at suge mig ind i problemerne, rumme dem og være med dem og dermed mig selv. Jeg kan nu se, at min mere kognitive måde at være i kontakt med mine symptomer, altså en mere anskuende nøgtern form, ikke har virket for mig, men jeg turde nok ikke andet. 
Jeg har også skrællet løg med mig selv i løbet af kurset. Når det ene symptom blev mindre eller helt forsvandt, kom et nyt lag frem – et gammelt symptom og pludselig kunne jeg mærke sammenhængende, det var også en kæmpe wauw oplevelse. 
På et tidspunkt, da jeg gik i hårdknude med, hvad min migræne handlede om, havde jeg en god samtale med Nadia, hvor vi også lavede visualiseringer. Her var det ret imponerende at Nadia kunne høre, igennem telefonen, at jeg indimellem fjernede mig selv fra smerten, vha. af de billeder jeg fik, og hun fik mig nænsomt og konstruktivt tilbage.
Min største indsigt har været sammenhængen mellem mine forskellige symptomerne, gamle og nye. Jeg har fået fat i snippen af mit helt centrale traume, som jeg har vidst eksisterede men ikke har kunne få fat i. Jeg har lært at mærke og undersøge mine følelser og stå ved dem. Jeg føler, jeg har fået meget for pengene.
Jeg er dybt taknemmelig over, at have fået nogle værktøjer til at lytte og forstå de budskaber min krop kommer med."

"Min største indsigt er at mine følelser hænger sammen med og kommer til udtryk i min krop. Og at jeg med de redskaber, jeg lærte, samt din vejledning, kunne forstå så meget om mig selv og få øje på så mange sammenhænge i ting, jeg har oplevet, og hvordan jeg reagerer kropsligt og følelsesmæssigt.
Jeg er blevet mere bevidst om at prøve at forstå, hvad min krop prøver at signalere, når jeg mærker, at der sker noget fysisk i kroppen. Og omvendt - jeg tar mine følelser mere seriøst, når jeg kan mærke, at de sætter sig i kroppen. Mine fysiske symptomer, jeg fokuserede på i forløbet, er lindret rigtig meget - og jeg har det bedre psykisk!"

"Det har ændret min energi og givet mig håb."

"Jeg har opdaget, hvor langt tilbage mine symptomer ligger. Det har været en vild rejse tilbage i tiden. Jeg er blevet meget mere opmærksom på mønstre, jeg er nødt til at ændre, hvis jeg ønsker at få det bedre. Det er MEGA svært, men jeg synes, der bliver givet nogle gode redskaber til det i forløbet.
Nu knuger min mave sig ikke sammen blot ved tanken om det. Jeg er blevet bedre til at mærke efter, hvad jeg har brug for og lyst til. Jeg er i gang med at genfinde respekten for mig selv."

"Jeg er blevet bedre til grænsesætning og til at lytte til mine følelser. Jeg har kunnet åbne mere op til min angst, stress og knugen ved solar plexus, så det er mindre fastlåst. Jeg synes det er et godt forløb, og det har været super spændende/interessant at høre dine videoer. Din personlige hjælp har virkeligt været givende. Tak for dig :)

"Jeg har forstået, at jeg skal passe bedre på mig selv - hele tiden."